HBC's Hjemmeside

Bowlingteknik og andre træningsaspekter

Bowling er også en seriøs sport!

Verdensmestrene i tremandshold

Måske du kun kender bowling som en sjov aktivitet alle kan deltage i.

Bowling er dog også en seriøs sport, hvor moderne bowlingteknik kombineret med fysisk og mental træning og en god taktisk forståelse har skabt elite spillere der konkurrere på internationalt niveau. Danmark har bowlingspillere som har vundet europamesterskaber og et verdensmesterskab, uden det har fået den store dækning i medierne. Vi er i øvrigt ca. 4.300 bowlingspillere i Danmark, der har licens til at deltage i turneringskampe under danmarks bowlingforbund.

Det er sjovt at bowle uanset niveau, men for mange klubspillere er det konkurrencen og løbende forbedring af spillet der driver og motivere dem.

Der er dog ikke en logisk sammenhæng imellem et godt bowlingslag og en strike. Man kan udføre et perfekt slag uden at score en strike og man kan lave en strike uden at slaget er særlig godt. I det lange løb er det dog den dygtigste spiller som vinder kampene, da ingen har ubegrænset held til at få strikes.

Bowling træning

HBC har flere medlemmer som har taget træner 1 uddannelsen i bowling. Kurset giver en grundlæggende forståelse for bowlingsporten og hvordan nybegyndere hjælpes godt igang.

Flemming D. Nielsen har desuden taget træner 2 uddannelsen - der er tale om et kursus på i alt ca. 85 timer fordelt på 3x3 dage over 6 måneder. 
Træner 2 uddannelse indeholder et dybtgående kendskab til bowlingteknik og relevante øvelser. Og desuden er der mentaltræning, fysisk træning og styrketræning plus bowling strategi og trænings-planlægning inkluderet.
HBC's medlemmer har dermed mulighed for at få kompetent hjælp/støtte til fokuseret træning og videreudvikling på flere områder og niveauer til at nå deres mål.

Bowlingteknik - de forskellige trin i et bowlingslag

Udgangsstilling

Udgangsstilling

  • Føddernes placering på tilløbsbanen (bemærk lister og prikker)
  • Kuglens og kroppens placering/stilling er vigtig
  • Balancen midt på foden og afspændt krop anbefales
  • Kuglen i højde med navlen og tæt på kroppen men ud til siden så bowlingarmen kan svinge frit.

Igangsætning

  • Kuglen startes synkron med 1. skridt i et fire skridt tilløb
  • Hvis du tager flere skridt startes kuglen senere så det passer med fjerde sidste skridt
  • Albuen fungere som et hængsel, så kuglens sving starter med at armen langsomt strækkes.

Tilløbet

  • Længde, rytme og retning på skridtene
  • Fire eller fem skridt i tilløbet afsluttet med et glid
  • Første skridt skal være kort, mens sidste skridt bliver langt pga. gliddet.
  • Næstsidste skridt skal helst være kort og knæ bøjet for at give afsæt for gliddet i sidste skridt
  • Ben og fødder må ikke komme i vejen for kuglens sving. Derfor er det bedst at gå med fødderne på linje så højre fod kommer ind foran venstre fod (for højrehåndede)

Kuglens sving

  • Bowling armen svinger i lige linje med målet (Pilen)
  • Kuglen svinger som et pendul frit fra skulderen
  • Armen følger kuglens naturlige sving - vigtigt ikke at bruge armkræfter
  • Håndledet skal holdes strakt eller lidt lukket for at kunne få rotationer i strike kuglen
  • Det er bedst hvis det kun er musklerne i håndledet der er spændte. Fingrene og overarmenen skal være ret afslappet for at lave et lige armsving der kan gentages

Timing

  • Tilløbet og armsvinget er timet
  • Det er derfor at kuglen og benet skal starte samtidig ved fire skridt i tilløbet
  • Benet kan nå at komme af vejen for kuglens sving når timing er god
  • Glidefoden skal komme frem til linjen lidt før kuglen, så foden står fast når kuglen slippes.
  • En god timing er kendetegnet ved at armen er vandret bag kroppen lige før gliddet starter. Kuglen vil så svinge frem samtidig med at glidefoden glider fremad.
  • Hvis du ikke glider i sidste skridt er timing svær. Kuglen skal så starte sit sving tidligere.

Slutposition

Slutposition

Aflevering af kuglen med kroppen i balance ved linjen

Det er benet modsat bowlingarmen der glider frem

  • Kroppens tyngdepunkt skal være lige over glidefoden for balance 

Slip

  • Håndbevægelsen der kan tilføre kuglen rotationer (skru/hook) 
  • Håndledet skal holdes strakt eller lidt lukket indtil slippet
  • Tommelfinger skal slippe sit tag i kuglen først - derefter kan langfinger og ringfinger rotere kuglen. Kuglens vægt vil automatisk give kuglen rotationer hvis fingrene er på nederste halvdel af kuglen når tommel slipper.
  • Armen vil naturligt fortsætte fremad og op til vandret. Hvis armen stopper nede bremser du slippet og minsker kuglens rotationer og dens fart.

Andre vigtige aspekter i Bowling

Mentalt:

  • Vær positiv og fokuser på ”det rigtige”
  • Håndter forstyrrelser, nervøsitet og pres
  • En strike er ikke det samme som et godt kast, men et godt kast har god chance for at give en strike.
  • Strikes kræve ofte lidt held, men et spareskud hvor få kegler står samlet kræver kun mentalt fokus og en smule teknik/strategi.
  • Forbered hvert skud på samme måde og du vil se resultaterne bliver bedre fordi skuddene bliver mere ensartet.

Fysisk:

  • Træn dine muskler
  • Styrketræning er mest effektivt
  • Øger koordinationsevne
  • Minimer risiko for skader

Strategi:

Bowlingkugler

  • Vælg en bowlingkugle er passer til dig og dit spil
  • Flere bowlingkugler giver mulighed for at vælge en kugle der bedst passer til banen og den olie der er på dagen

spillelinje

  • Test hvilken linje der giver strike. Flyt linje hvis der ofte bliver en kegle tilbage på et lommeslag. Kan du ændre hsatigheden på kuglen er det også en god mulighed for justering.
  • Oliefilmen bliver slidt af når man spiller, så det er normalt at man skal flytte sig lidt til siden i løbet af en bowlingkamp.

spare system

  • Lær hvor du skal stå med fødderne for at kaste skråt ned af banen over pil nummer 3, for at ramme den forreste kegle i andet skud

Vidste du at:


  • Skråt ind i lommen i retning mod keglen lige bag den forreste er bedst

En bowling serie består ar 10 ruder

  • Man får to forsøg til at vælte alle 10 kegler i en rude

En spare giver 10 points plus bonus for antal kegler i næste skud

  • 9 kegler plus spare i alle 10 ruder giver 190 points i en serie

Private bowlingsko er forskellige for højrehånds spillere og venstrehåndsspillere

Kuglens vinkel er også vigtig for strike chanche

  • Lommen er to til fire lister til siden for forreste kegle
  • Højre side for højrehåndsspiller - modsat for venstrehåndsspiller
  • Kuglens centrum skal være ud for ydersiden af den forreste kegle lige før den rammer
  • Glidefodens sål er glat, og den anden fods sål står godt fast

Kuglens vej gennem keglerne