HBC's Hjemmeside

Bowling Tips

Tip vedrørende det mentale bowling spil

Du beslutter hvordan du vil udføre dit bowlingslag før du går ud på banen.

  1. Gode beslutninger tages på baggrund af fakta
  2. Det er vigtigt at have styr på hvordan du udførte tidligere slag og hvor kuglen ramte så du kan justere efter det
  3. Når du går ud på tilløbsbanen vil du ikke være i tvivl om hvad du gør
  1. Lav en "Før skud rutine" du altid følger.
  2. Den må ikke have for mange punkter 4- 5 ting er passende
  3. Rutinen fungere når den giver ro/balance med en god følelse i kroppen og du tænker positivt om dit næste skud

Du følger den samme rutine hver gang du gør dig klar til at skyde og tager dig god tid til det.

  1. Naturlig afslappet og i balance
  2. Det vigtige er at stå i samme position med samme gode følelse i kroppen hver gang
  3. Kuglens placering i forhold til kroppen er vigtig, så kontroller at kuglens position er ens fra gang til gang

I udgangsstillingen finder du din komfortable position

  1. Du vælger at fokusere på noget der ikke direkte har med dit kast at gøre (Fokus på mærket) Godt i kamp.
  2. Du mærker/observere hvordan du udføre dit kast uden at påvirke noget (Input til næste kast). Bedst ved træning - svært i kamp.

Når du udføre dit bowlingkast er der to muligheder:

Du skal ikke føle nogen anstrengelse når du bowler! (hverken mentalt eller fysisk).

  1. Tænk efter: Når du har bowlet dine bedste serier følte du så en anstrengelse ved det?
  2. Mange anstrenger sig i strikekastet for at få kuglen til at skrue mere - det er en fejl!
  3. Anstrengelse giver spændinger i musklerne og spilleren skyder ikke særlig præcist
  4. Mentalt skal du ikke anstrenge dig, da det vil forstyrre hjernens "bowlingprogram"
  5. Mental fokus når du kaster holdes nemmere når du slapper af imellem dine skud.
  6. Brug ikke energi på dårlige skud - fokuser på at forberede dit næste skud godt

Flere mentale bowling tip

Koncentration - bliver du let distraheret? Du kan træne din koncentration med en opgave når der er uro omkring dig. Du kan også bowle sammen med løsbowlere der er højlydte og ikke holder tilbage på banen ved siden af. Du kan også bede en medspiller om at distrahere dig når du træner.

Sæt dig et mål med din bowling, så du har noget at gå efter til træning og kampe som ikke er score. Det kan være hvor præcist du ramme dit mærke, men det kan også være hvilken følelse du opnår i udgangsstillingen eller hvordan du reagere på en split eller en miss.

Selvtale påvirker dit bowlingspil, har du tendens til at tale negativt til dig selv så stop med det og sig noget positivt i stedet for. Alle kan have gavn af at sige noget positivt til sig selv - noget det bekræfter at du godt kan! Husk på dine suces historier 

Fokuser på det du kan kontrollere og spild ikke energi på det du alligevel ikke kan ændre f.eks. Andre spillere der larmer, temperaturen, banefejl og oliering eller tilløbsbanen.

Som hold! Vi kan hjælpe hinanden ved ikke at stille krav til score. Vi kan fortælle hvad vi oplever omkring bowlingbanen og olien, så andre på holdet får den information. Vi kan også observere hvordan andre på holdet normalt spiller og vi kan så se forskellen når spillet ikke fungere og give oplysningen til spilleren. Som spiller kan vi ikke se os selv udefra (med mindre der er videooptagelse) så vi har ofte en forkert opfattelse af hvordan kroppen og bowlingkuglen er placeret.

Selvtillid:

  1. Kommer indefra (Så du ikke er afhængig af en høj score)
  2. Hvad lægger du af energi/personlighed i et godt kast?
  3. Udførsel: Du gør det du beslutter/siger du vil gøre (Score er ikke det afgørende)
  4. Refleksion: Vær ærlig når du bedømmer dit skud. Gjorde du faktisk det du ville? Eller forsøgte du at spille mere sikkert?

Bowling instruktion på YouTube

Lær om bowlingteknik ved at se instruktionsvideoer på YouTube. Kvaliteten kan variere meget, men dem fra USBC Academy er lavet af førende bowlingtrænere, så her er kvaliteten høj.

Videoerne er selvfølgelig på engelsk, så du får ikke meget ud af det hvis du ikke kan sproget. Men kan du noget engelsk er der meget nyttig information at finde. Typisk kan du slå undertekster til, og selv om de også er på engelsk kan det hjælpe på forståelsen.

Du kan se en samling af tips i denne 115 minutter lange video. Instruktionen er ret detaljeret og de illustrere ofte pointerne med linjer og pile:

Den gennemgår følgende emner:

Udgangsstillingen (=starting position / stance)

Hvordan du holder kuglen (imellem hagen og skulder tæt på kroppen)

Hvordan du starter kuglen (=pushaway)

Armsvinget (Få benet af vejen for kuglens lige sving)

Slutpositionen ved linjen (= finish position)

Slip af kuglen (= release)

  • Fejl i slip føres tilbage til hvordan du tager kuglen og kommer fingrene i den
  • Hånden skal være bag kuglen og ikke på siden

Banelæsning (= Lane play)

  • Breakpoint (vigtigere end pilen)
  • Justere spillelinjen

Spare spil

Forstå olieringen

  • Kuglerne fjerner olie fra banen

Før skud rutine (= Pre shot routine)

Visualisering og sigteteknik (= Targeting)

  • Kuglens bevægelse ned af banen: Glid, skrue, rulle (= skid, hook, roll)
  • Overfladen (= surface)
  • Kernen (= core)
  • Tre forskellige kugler og justering af overfladen

Bowlingkugler

Opvarmning

Hvis du er interesseret i et emne så søg på "usbc bowling academy" der er 81 videoer med forskellige emner, eller prøv dette link: USBC academy samling af 81 videoer

Spil på forskellige Olieprofiler

Se hvor forskelligt disse top professionelle bowlere spiller på et banesæt hvor den ene olieprofil er 52 fod og den anden kun 32 fod.

Søg på YouTube: "2016 PBA Fall King Of The Swing Full Show" 

Eller prøv dette link: 2016 PBA Fall King Of The Swing 

Weber Cup 2016 på YouTube

Hvis du vil se professionel bowling med gode billeder af spillerne og hvordan kuglen vælter keglerne kan du gå ind på www.youtube.com og søge på "weber cup 2016"

De spiller på mange forskellige måder: Individuelt, doubler, som 4-mands hold hvor de skiftes til at skyde en rude. I double spiller den en strikekast og den anden spiller skyder i andet kast hvis det ikke blev en strike.

Bemærk at de spiller med det nye scoresystem (Lavet til OL og TV) hvor strike giver 30 uanset hvad der kommer efter og spare tæller i samme rude så 7/ giver 17 uanset hvad næste rude er.

De spiller på to forskellige olieprofiler:

- Den ene er 40 fod lang og den anden er 45 fod lang